Indholdsfortegnelse
De 3 største risici på byggepladsen
- Økonomi / margin: Risiko for at tabe udgifterne til forundersøgelser af en ikke-forskriftsmæssig teknisk løsning til en pris i størrelsesordenen 8 500,00 CHF til 25 000,00 CHF uden garanti for, at ordregiveren tager den i betragtning, og derefter at skulle hæfte for den aftalte pris i henhold til art. 373 CO uden kompensation for uforudsete udgifter.
- Lovgivning / paritære organer / SUVA: Risiko for formel udelukkelse fra proceduren i henhold til art. 44 LMP ved indgivelse af et alternativt tilbud uden et antageligt basistilbud, når kravspecifikationen kræver det, eller uforenelighed med kravene til arbejdstagerbeskyttelse i henhold til art. 12 LMP.
- Administration / aflevering: Risiko for afvisning af varianten under den tekniske gennemgang i henhold til art. 38 LMP på grund af manglende overholdelse af tildelingskriterierne fastsat i henhold til art. 29 LMP, eller efterfølgende tvist om materialernes ækvivalens ved leveringen reguleret af normen SIA 118 og art. 365 CO.
Når en hovedentreprise eller en schweizisk håndværker byder på et udbud i byggeriet, udgør forslaget om en entreprenørvariant eller et alternativt tilbud et vigtigt strategisk greb til at skille sig ud på det tekniske, økonomiske eller miljømæssige plan. Denne fremgangsmåde er hyppig ved offentlige udbud underlagt AIMP eller LMP samt ved private byggeopgaver omfattet af normen SIA 118, men rummer dog strenge proceduremæssige krav, som enhver beregner eller leder skal beherske før ændring af basisbeskrivelserne. En dårligt forberedt variant udsætter tilbudsgiveren for en ren og skær afvisning af sagen eller for en kompleks tildelingstvist.
Den schweiziske lovramme kræver en klar skelnen mellem tilladt byggeteknisk optimering og ikke-antagelig ensidig ændring. Hvor normen SIA 118 og den interkantonale overenskomst om offentlige udbud gør det muligt at fremhæve entreprenørernes fagkundskab, fastsætter ordregiveren eller bygherren de obligatoriske forhåndsbetingelser, navnlig forpligtelsen til at afgive et forskriftsmæssigt basistilbud og dokumentere ydelsesækvivalensen med tal. En præcis forståelse af adgangsbetingelserne i art. 29 LMP og art. 38 LMP sikrer rentabiliteten af dine tekniske beregninger og styrker samtidig dine tilbuds tiltrækningskraft i konkurrencen.
Sammenlignet regelsæt: AIMP, LMP og normen SIA 118
Fremsættelsen af en entreprenørvariant eller et alternativt tilbud følger to forskellige juridiske logikker afhængigt af udbuddets offentlige eller private karakter. Ved offentlige udbud underlagt LMP eller AIMP er varianten strengt underlagt principperne om gennemsigtighed og ligebehandling. Art. 11 LMP pålægger ordregiveren at handle objektivt og upartisk, samtidig med at forhandlinger om prisen udtrykkeligt er forbudt. Derfor kan en virksomhed kun fremlægge en alternativ løsning, hvis udbudsmaterialet udtrykkeligt tillader det, eller hvis ordregiveren ikke har begrænset denne adgang. I de fleste offentlige eller selektive udbud forbliver indgivelsen af et basistilbud, der stemmer overens med det oprindelige udbudsgrundlag, en obligatorisk betingelse for, at varianten overhovedet kan tages under behandling.
Vurderingen af varianter i den offentlige sektor sker ud fra foruddefinerede kriterier. Art. 29 LMP fastsætter, at ordregiveren bedømmer tilbuddene ud fra objektive kriterier med relation til ydelsen, såsom teknisk værdi, rentabilitet, overholdelse af tidsfrister, bæredygtighed eller prisansættelsens sandsynlighed. Kontrakten tildeles derefter det mest fordelagtige tilbud i henhold til art. 41 LMP. Hvis den tekniske variant ikke påviser en streng funktionel ækvivalens, eller hvis den ændrer væsentlige krav i kravspecifikationen, risikerer den øjeblikkelig afvisning. Desuden giver art. 44 LMP ordregiveren mulighed for at udelukke en tilbudsgiver, hvis tilbud er behæftet med væsentlige formelle mangler.
Omvendt gælder aftalefriheden ved private byggeopgaver reguleret af normen SIA 118 inden for de rammer, der er fastsat i Obligationsretten (CO). Normen SIA 118 tilskynder til byggeteknisk optimering: entreprenøren har ret til at foreslå varianter med henblik på at reducere omkostningerne, fremskynde udførelsen eller forbedre bygværkets holdbarhed. Denne frihed ledsages imidlertid af en streng oplysningspligt. Ifølge art. 365, stk. 3 CO skal entreprenøren straks underrette bygherren, hvis et forhold bringer den korrekte eller rettidige udførelse af bygværket i fare, under fare for selv at bære følgerne heraf. Derudover er entreprenørens forpligtelser og ansvar i medfør af art. 364 CO underlagt samme regler som en arbejdstagers, idet bygværket skal udføres under dennes personlige ledelse.
Sammenlignende tabel over variantordninger i Schweiz
| Analyseparameter | Offentlige udbud (LMP / AIMP) | Private byggeopgaver (Normen SIA 118) |
|---|---|---|
| Forhåndstilladelse | Obligatorisk: varianten skal være udtrykkeligt tilladt i udbudsmaterialet. | Formodes tilladt, medmindre bygherren har fastsat en udelukkelsesklausul. |
| Afgivelse af basistilbud | Næsten systematisk påkrævet, idet det samlede tilbud ellers afvises. | Fakultativt, såfremt bygherren accepterer at vurdere et samlet alternativt tilbud direkte. |
| Tekniske og økonomiske forhandlinger | Forbudt vedrørende pris i henhold til art. 11 LMP; kun formelle præciseringer er tilladt. | Tilladt: frie drøftelser mellem entreprenøren, arkitekten og byggeledelsen. |
| Bedømmelseskriterier | Offentliggjorte og vægtede kriterier ifølge art. 29 LMP, udvælgelse af det mest fordelagtige tilbud. | Bygherrens skønsmæssige valg ud fra dennes økonomiske og tekniske prioriteter. |
| Dimensioneringsansvar | Entreprenøren bærer det fulde tekniske ansvar for sin alternative løsning. | Delt ansvar i henhold til art. 365 CO ved rådgivning afgivet til byggeledelsen. |
| Konsekvens af en formfejl | Udelukkelse fra tildelingsproceduren i henhold til art. 44 LMP uden mulighed for genoptagelse. | Mulighed for at fortsætte forhandlingerne eller anmode om berigtigelse uden lovbestemt sanktion. |
Metode til udarbejdelse af en forskriftsmæssig variant og hyppige fejl
For at en entreprenørvariant kan antages og være konkurrencedygtig, skal beregneren følge en struktureret metode. Første trin består i at analysere de ufravigelige minimumskrav i udbudsbeskrivelsen: dimensionelle rammer, termiske eller akustiske ydeevner og foreskrevne miljømærker. En variant, der forringer de grundlæggende ydelser, betegnes som en teknisk deklassering og kan ikke antages. Andet trin kræver udarbejdelse af et komplet teknisk dossier med beregningsnotater, tekniske datablade for materialerne og en linje for linje-sammenligning med basisløsningen.
Det tredje trin vedrører kalkulationen. Entreprenøren skal fremlægge en gennemskuelig specifikation, der viser mer- og mindreomkostninger i forhold til det oprindelige udbudsgrundlag. Ved en aftale til fast pris reguleret af art. 373 CO udfører entreprenøren arbejdet for det fastsatte beløb og kan ikke kræve nogen forhøjelse, selv om bygværket har krævet mere arbejde eller større udgifter. Hvis varianten medfører uforudsete tekniske udførelsesvanskeligheder, kan entreprenøren ikke anmode om et økonomisk tillæg, undtagen ved ekstraordinære omstændigheder, som var umulige at forudse eller udelukket efter parternes forudsætninger, jf. art. 373, stk. 2 CO.
De almindelige fejl ved indgivelse af alternative tilbud medfører ofte øjeblikkelig bortfald:
- Undladelse af at indgive det forskriftsmæssige basistilbud: Ordregiveren udelukker tilbuddet med hjemmel i art. 44 LMP, hvilket medfører et tab af projekteringshonorarer anslået til mellem 9 500,00 CHF og 28 000,00 CHF inkl. moms afhængigt af sagens kompleksitet.
- Ensidig ændring af mængdefortegnelsen uden teknisk begrundelse: Ændring af mængderne i basisbeskrivelsen uden forudgående aftale med byggeledelsen forvrider tilbudssammenligningen.
- Manglende bevis for ækvivalens: Fremlæggelse af et alternativt byggesystem uden de nødvendige schweiziske overensstemmelsesattester udsætter virksomheden for, at varianten afvises som teknisk usandsynlig.
- Utilsigtet overdragelse af ingeniøransvaret: Ved at ændre konstruktionen eller tætningen uden skriftlige forbehold bærer entreprenøren alene ansvaret for mangler i medfør af art. 365 CO.
Illustrerende praktiske eksempler (typescenarier på schweiziske byggepladser)
Nedenstående beløb og situationer er illustrative eksempler, der skal belyse de tekniske og juridiske valg ved afgivelse af bud.
Første scenarie: I kantonen Vaud byder en hovedentreprise inden for Metalkonstruktion med 35 medarbejdere på opførelsen af en gang- og cykelbro i et kommunalt offentligt udbud i offentlig procedure. Udbudsbeskrivelsen kræver en rørgitterkonstruktion i pulverlakeret stål til en anslået værdi af 1 450 000,00 CHF inkl. moms. Udbudsbetingelserne tillader entreprenørvarianter under forudsætning af, at der indgives et basistilbud. Virksomhedens tekniske kontor udarbejder en variant med svejste kassedragere med variabel inerti, hvilket sparer 12 % stålvægt med bibeholdelse af de statiske ydeevner. Virksomheden afgiver sit basistilbud på 1 435 000,00 CHF inkl. moms og sit alternative tilbud på 1 298 000,00 CHF inkl. moms ledsaget af foreløbige beregninger. Ved åbningen og gennemgangen af tilbuddene i henhold til art. 38 LMP godkender ordregiveren den formelle overensstemmelse. Den tekniske variant rangeres som nummer et på kriterierne pris og teknisk værdi i henhold til art. 29 LMP, og kontrakten tildeles i medfør af art. 41 LMP, hvilket sikrer tilbudsgiveren en væsentlig margingevinst.
Andet scenarie: I kantonen Neuchâtel byder en murer- og armeret beton-virksomhed med 18 ansatte på et privat udbud udskrevet af et ejendomsselskab om forhøjelse af en udlejningsejendom, underlagt normen SIA 118. Arkitekten foreskriver et træ-beton-kompositdæk til en pris på 420 000,00 CHF inkl. moms. Da entreprenøren konstaterer kritiske leveringstider, der kan medføre en kontraktlig forsinkelse reguleret af art. 102 CO, underretter han bygherren i henhold til art. 365, stk. 3 CO og foreslår en variant med forspændte huldæk og let flydemørtel til en pris på 395 000,00 CHF inkl. moms, hvilket reducerer montagetiden med tre uger. Efter samråd med civilingeniøren godkender byggeledelsen det alternative tilbud og indgår en entrepriseaftale baseret på art. 363 CO til fast pris ifølge art. 373 CO, hvorved konventionalbod for forsinkelse efter art. 160 CO undgås.
Udbud: gratis værktøjer
Direkte offentlige udbud, AIMP-tærskelværdier efter kanton, konvertering fra SIA 451 til Excel, mængdeudtræk fra IFC-model.
Ofte stillede spørgsmål
Kan man afgive en variant uden at indsende det krævede basistilbud?
Ved offentlige udbud underlagt LMP fører afgivelse af en variant alene uden basistilbud til udelukkelse efter art. 44 LMP. Ved en murerentreprise anslået til 450 000.00 CHF kræver ordregiveren det forskriftsmæssige tilbud, før et alternativt forslag med en besparelse på 35 000.00 CHF kan vurderes.
Hvordan vurderer ordregiveren den tekniske ækvivalens af en materialevariant?
Ordregiveren analyserer ydelseskriterierne fastsat i henhold til art. 29 LMP uden prisforhandlinger ifølge art. 11 LMP. For en belægning til 120 000.00 CHF skal entreprenøren bevise en tilsvarende styrke ved certificerede sammenlignende prøvninger, hvilket sikrer en illustrativ besparelse på 14 500.00 CHF på byggeriet.
Kan en privat bygherre acceptere en økonomisk variant uden et nyt udbud?
Under normen SIA 118 og art. 1 CO vælger den private bygherre frit sine samarbejdspartnere. Ved et tagarbejde med bud på 85 000.00 CHF kan bygherren godkende en variant til 72 500.00 CHF fra entreprenøren direkte uden pligt til at høre de øvrige konkurrerende tilbudsgivere.
Hvilke risici løber en virksomhed, der tilbyder en unormalt lav pris på sin variant?
Ved offentlige tildelinger forpligter art. 38 LMP ordregiveren til at efterprøve beløbenes sandsynlighed. Tilbydes en saneringsvariant til 190 000.00 CHF i stedet for 280 000.00 CHF, vil ordregiveren kræve en detaljeret skriftlig begrundelse under risiko for udelukkelse i medfør af art. 44 LMP.
Medfører en variant en ændring i mangelansvaret for byggeriet?
Nej. Entreprenøren forbliver ansvarlig for sine leverancer i henhold til art. 365 CO og yder fem års garanti på bygværket i henhold til art. 371 CO. For en variant med ventileret facade opgjort til 215 000.00 CHF beskytter denne ufravigelige lovbestemte frist bygherren mod enhver konstruktionsfejl, der viser sig efter aflevering.
Kan et alternativt tilbud indgives af et konsortium af byggefirmaer?
Ja, dannelsen af et konsortium i form af et simpelt selskab i henhold til art. 530 CO er tilladt efter art. 31 LMP. På en kontrakt om råhusarbejde på 1 650 000.00 CHF kan de solidarisk hæftende partnere formulere en fælles konstruktiv variant, der for eksempel reducerer den samlede udgift med 95 000.00 CHF.
En metodisk fremlæggelse af et entreprenørforslag kræver upåklagelig kontraktlig præcision i forhold til reglerne i normen SIA 118 og ved offentlige udbud. Ved at prissætte dine tekniske alternativer helt præcist synliggør din virksomhed sin faglige ekspertise og sikrer sine avancer.
Læs vores specialiserede artikler for at gå i dybden med udbudsprocedurerne i Schweiz:
- Offentlige udbud og private udbud i Schweiz: Procedurer, adgang og tilbudsstrategi for byggevirksomheder
- AIMP- og LMP-tærskelværdier: Åbent, selektivt udbud eller udbud efter forudgående henvendelse – hvad gælder for dit udbud?
- Undtagelsesvis direkte tildeling: Betingelser efter AIMP og konsekvenser for virksomhederne
- Private udbud: Ejendomsadministrationer, arkitekter og gældende SIA-regler
