Gå til indhold
Art ConstructionUdbud
Praktisk vejledning

CFC eller eCCC-Bât: Elementbaseret Omkostningsberegning og Forskelle

Lær forskellene mellem CFC og eCCC-Bât at kende for at sikre dine bud og prissætte bygningselementer i Schweiz efter gældende CRB-standarder.

Indholdsfortegnelse
De 3 største risici på byggepladsen
  1. Økonomi / avance: Forveksles komponenttilgangen i eCCC-Bât med faglokalopdelingen i CFC, risikerer tilbudsgiveren at overse snitflader, hvilket medfører tabte udbud eller avancefald på 8 % til 15 % af entreprisesummen i strid med kravene til en fastsat pris iht. art. 373 CO eller art. 374 CO.
  2. Jura / paritetiske udvalg / SUVA: Afgives et bud uden korrekt fordeling af ydelser til velfærdsforanstaltninger, stilladser eller kollektiv sikring fastsat i elementkapitlerne, skabes der risiko for manglende overholdelse af tildelingskriterierne i art. 29 LMP samt tvister ved schweiziske paritetiske kontroller.
  3. Administration / aflevering: En strukturel uoverensstemmelse mellem tilbuddet baseret på omkostningskataloget og bygherrens tilbudsbeskrivelse vanskeliggør sporbarheden af ændringsordrer og svækker slutopgørelsen ved gennemgang efter norm SIA 118.

I schweizisk udbudspraksis møder ledere, byggeledere og beregnere to klassifikationslogikker udviklet af Schweizerische Zentralstelle für Baurationalisierung (CRB). Hvor byggeomkostningskoden (CFC) historisk set opdeler budgettet efter fag og entreprenørers faggrupper, anvender eCCC-Bât en metode rettet mod bygningens funktionelle elementer. Denne grundlæggende forskel ændrer omkostningsstrukturen fra de indledende skitser til afleveringen af det tekniske og økonomiske tilbud.

At navigere mellem disse to systemer kræver metodisk stringens for at undgå overlap eller kontraktlige huller. Elementberegning ifølge eCCC-Bât samler alle lag i en bygningsdel (beklædning, tætning, isolering, bærende underlag) under én overordnet reference, mens CFC fordeler disse arbejder på flere særskilte fag. For bydende virksomheder er det afgørende at beherske denne kobling for at kunne omsætte et elementskøn til et præcist mængdetilbud i overensstemmelse med norm SIA 451 og sikre rentabiliteten i entrepriseaftalen styret af art. 363 CO.

Grundlæggende principper: Funktionel logik over for fagopdeling

Forskellen mellem byggeomkostningskoden og eCCC-Bât bygger på to adskilte syn på byggeriet. Byggeomkostningskoden opdeler byggeriet efter fagområder og etaper på byggepladsen. Denne faglige nomenklatur samler udgifterne i hovedkapitler fra jordarbejde til færdiggørelse. Modsat opbygger eCCC-Bât omkostningerne efter bygningselementer. Hvert element udfylder en præcis fysisk eller teknisk funktion i bygværket, uafhængigt af hvilken håndværker eller hovedentreprise der monterer det.

For en beregner, der byder på et udbud i offentlig licitation efter art. 18 LMP eller begrænset licitation efter art. 19 LMP, ændrer denne forskel gennemgangen af udbudsmaterialet. I en elementfordeling rummer opbygningen af en ydervæg murede bærende konstruktioner, varmeisolering, puds, blikarbejde og vindueslysninger i én samlet værdi. Ved en fordeling efter byggeomkostningskoden fordeles de samme ydelser mellem råhusarbejde, isolering, gips- og malerarbejde samt udvendigt snedkerarbejde.

Kontraktligt styrer prisfastsættelsen ved aftaleindgåelsen iht. art. 1 CO forretningsforholdet. Aftaler parterne en fast pris i overensstemmelse med art. 373 CO, indestår entreprenøren for udførelsen til det fastsatte beløb uden ret til at kræve forhøjelse for ekstra arbejde eller udgifter. Er tilbuddet udarbejdet ud fra et overslag efter art. 375 CO, kan en fejlagtig afgrænsning af snitflader mellem funktionelle elementer føre til en uforholdsmæssig overskridelse af budgettet. Entreprenøren hæfter for sine pligter iht. entreprenørens forpligtelser i art. 364 CO, hvor arbejdet er underlagt samme regler som en arbejdstagers under egen ledelse.

Sammenligningstabel: Byggeomkostningskoden og eCCC-Bât

Valget af omkostningsstruktur påvirker direkte opmålingernes detaljeringsgrad, sammenligningen af bud og integrationen med digitale bygningsmodeller.

Analysekriterium Byggeomkostningskoden (CFC) Elementbaseret omkostningskode (eCCC-Bât)
Struktureringsenhed Fag, faggrupper og byggearbejdernes art. Bygningens funktionelle elementer (ydervægge, tage, dæk).
Foretrukken projektfase Udbudsfasen, aftaleindgåelse og udførelse på byggepladsen. Dispositionsforslag, projektforslag og forundersøgelser.
Kobling til beskrivelsen Direkte kobling til standardiseret ydelsesbeskrivelse til tildeling. Direkte kobling til geometriske mængder og digitale modeller.
Mængdeberegning Udførelsesopmålinger pr. enhed monteret materiale (m², m³, kg, stk.). Arealnøgletal for overordnede elementer i forhold til etageareal.
Styring af snitflader Opdeling af snitflader på flere særskilte kontraktkapitler. Samling af alle lag i en bygningsdel under én enkelt kode.
Vurdering af varianter Kræver komplet genberegning af talrige rækker af enhedspriser. Muliggør øjeblikkelig sammenligning af flere samlede byggesystemer.

Beregningsmetode og risici ved tilbudskalkulation

Kalkulation efter eCCC-Bât anvender standardiserede referencemængder for hver elementgruppe. Arealet af et dæk- eller facadeelement fungerer som divisor for at fastlægge en altomfattende enhedspris. Denne tilgang giver bygherren mulighed for hurtigt at sikre den økonomiske ramme for programmet. For tilbudsgiveren indebærer overgangen fra denne overordnede logik til detaljerede enhedspriser i et bud væsentlige risici for tekniske fejlfortolkninger.

Kræver et udbud en tilbudsliste opdelt efter fag, skal beregneren omfordele de elementbaserede ydelser til de tilhørende kapitler. Indeholder et varmt tag dampspærre, varmeisolering, tagpap, beskyttelseslag og ral, skal hver post placeres i sit respektive fagafsnit. En udeladelse i denne opdeling forvrider den samlede prisdannelse. Ved unormalt lave tilbud giver tilbudsefterprøvningen i art. 38 LMP ordregiveren adgang til at efterprøve formelle krav, rette åbenlyse regnefejl af egen drift og kræve redegørelser for prissætningen for at sikre overholdelse af deltagelsesbetingelserne.

Ved offentlige udbud underlagt LMP anvender ordregiveren tildelingskriterierne i art. 29 LMP til at vurdere tilbuddets rentabilitet og sandsynlighed. Kontrakten tildeles tilbudsgiveren med det mest fordelagtige tilbud iht. art. 41 LMP. Afgiver tilbudsgiveren et usammenhængende tilbud på grund af sammenblanding mellem funktionelle bygningsdele og udførelsesydelser, kan myndigheden udelukke tilbuddet fra proceduren iht. art. 44 LMP.

Hyppige allokeringsfejl og økonomiske konsekvenser

Den mest udbredte fejl er at videreføre prisen på et overordnet element uden at kontrollere det tilhørende forberedende arbejde. I eCCC-Bât er tilslutninger og monteringsprofiler ofte indeholdt som et fast tillæg i kvadratmeternøgletallet. Overføres dette beløb direkte til et bud baseret på standardiserede ydelsesbeskrivelser underlagt norm SIA 118, risikerer entreprenøren at glemme specifikke poster, som er uundværlige for en mangelfri udførelse af bygværket.

En anden faldgrube opstår ved håndteringen af stilladser og etablering af byggeplads. Disse hjælpemidler udgør overordnede elementer i et elementskøn, mens de udgør selvstændige kontraktkapitler i byggeomkostningskoden. Iht. art. 364 CO anskaffer entreprenøren de nødvendige midler, maskiner og værktøjer for egen regning, medmindre andet er sædvanligt eller aftalt. Antager tilbudsgiveren fejlagtigt, at stilladser er indeholdt i enhedspriserne for hvert facadeelement, opstår der et øjeblikkeligt tab.

De økonomiske konsekvenser af sådanne allokeringsfejl er betragtelige:

  • Dobbeltbogføring af befæstigelser eller tætningsfuger, hvilket giver en kunstig meromkostning på 45 000,00 CHF til 90 000,00 CHF, som svækker tilbuddets konkurrenceevne.
  • Fuldstændig udeladelse af tætningstilslutninger ved sokkel, hvilket skaber et uafdækket underskud på 35 000,00 CHF ved en fastprisaftale iht. art. 373 CO.
  • Udeladelse af omkostninger til levering og etablering af specielle hejseredskaber, hvilket udgør et direkte tab på 22 500,00 CHF, som udelukkende påhviler tilbudsvinderen.

Illustrerende praktiske eksempler (typescenarier på schweiziske byggepladser)

Følgende situationer er tænkte eksempler udarbejdet for at belyse mekanismerne bag fordelingen mellem de to beregningsnomenklaturer og udgør ikke faktiske sager.

Eksempel 1: Bud på et skolebyggeri i kanton Vaud

En mellemstor hovedentreprise med 28 medarbejdere afgiver tilbud på opførelsen af en skolebygning i kanton Vaud. Udbuddet gennemføres som en offentlig licitation styret af LMP. Udbudsmaterialet indeholder et forudgående overslag opstillet efter eCCC-Bât på i alt 8 450 000,00 CHF, mens den endelige tildeling kræver en grundig opdeling efter kapitlerne i byggeomkostningskoden.

Beregneren udskiller elementgruppen for udvendige lukninger. Dispositionsforslaget indeholdt et gennemsnitligt nøgletal på 620,00 CHF pr. kvadratmeter for hele den ventilerede facadestruktur. Ved den detaljerede fordeling på fag konstaterer teamet, at brandsikring mellem etager samt specifikke overliggere af stål ikke dækkes af murerens poster. Det valgte tekniske greb består i at fordele præcist 115 000,00 CHF på stålentreprise og 280 000,00 CHF på klimaskærmen. Denne præcise allokering forhindrer et fald i driftsavancen anslået til 48 250,00 CHF under kontraktens udførelse underlagt norm SIA 118.

Eksempel 2: Ombygning af en kontorbygning i kanton Genève

En virksomhed specialiseret i omfattende renovering med 15 ansatte forbereder et tilbud efter indbudt licitation iht. art. 20 LMP til indvendig istandsættelse af en administrationsbygning i Genève. Rådgiverens vejledende tilbud er struktureret efter funktionelle elementer med en samlet ramme på 2 150 000,00 CHF.

Tilbudsansvarlig analyserer elementet vedrørende modulære indervægge. Vurderingen efter funktionelle elementer samler glaspartier, døre og lydmæssige tilpasninger under én kode. For at besvare tilbudslisten opdelt efter fag udskiller virksomheden gipsarbejde fra indvendigt snedkerarbejde og lydglas. Denne opdeling gør det muligt at tilpasse prisen til 385 450,00 CHF og samtidig sikre fuld dækning af montagetider samt tilslutninger til nedhængte systemlofter. Justeringen afværger en strukturel undervurdering på 32 800,00 CHF af det samlede aftalte beløb.

Udbud: gratis værktøjer

Direkte offentlige udbud, AIMP-tærskelværdier efter kanton, konvertering fra SIA 451 til Excel, mængdeudtræk fra IFC-model.

Se udbudsværktøjerne

Ofte stillede spørgsmål

Kan man byde direkte med en eCCC-Bât-opdeling?

Nej, udbud kræver et tilbud opdelt efter CFC-kapitler og CAN-positioner. Ordregiveren kontrollerer den formelle overensstemmelse iht. art. 38 LMP. Et samlet overslag på 450 000,00 CHF i eCCC-Bât skal derfor opdeles i detaljerede delposter inden aflevering.

Hvordan konverteres et eCCC-Bât-overslag til et CFC-tilbud?

Overgangen sker via en koblingsmatrice, der forbinder det funktionelle element med de udførende CAN-artikler. Ved murerarbejde for 185 000,00 CHF opdeles de geometriske mængder fra eCCC-Bât i leverancer, forskalling og armering i overensstemmelse med byggeomkostningskoden CFC.

Kan bygherren gennemtvinge eCCC-Bât ved ændringsordrer?

Nej, entreprisekontrakten baseret på art. 363 CO og normen SIA 118 styrer de kontraktlige enhedspriser. Ved et tillæg i størrelsesordenen 24 500,00 CHF baseres betalingen obligatorisk på den oprindelige CFC-fortegnelse, da eCCC-Bât kun tjener til den overordnede kontrol af det samlede budget.

Gælder eCCC-Bât for offentlige udbud i henhold til LMP?

eCCC-Bât anvendes til ordregiverens forundersøgelser, men udbud i offentlig licitation i henhold til art. 18 LMP kræver en præcis udførelsesbeskrivelse. Tilbudsgivernes bud, for eksempel i størrelsesordenen 1 250 000,00 CHF, afgives altid ud fra CFC-strukturen og CAN-artiklerne.

Hvilken metode beskytter dækningsbidraget bedst ved fast pris?

Den detaljerede analyse efter CFC sikrer tilbuddet, da art. 373 CO udelukker enhver forhøjelse ved en fast pris. Et tilbud udarbejdet udelukkende efter eCCC-Bât ville skjule udførelsesmæssige bindinger, hvilket risikerer at udhule et driftsresultat oprindeligt anslået til omkring 85 000,00 CHF på råhusarbejde.

Hvem bærer risikoen for afvigelser mellem mængdeberegning efter eCCC-Bât og CFC?

Entreprenøren bærer ansvaret for kalkulationen af sit tilbud i henhold til art. 364 CO. Hvis den overordnede vurdering undervurderer en post under afsluttende byggearbejder med omkring 32 000,00 CHF, er den vindende tilbudsgiver fortsat bundet af sine enhedspriser for udførelsen, som er godkendt i det endelige bud udarbejdet efter normstillingskataloget.

Samlet beherskelse af byggeomkostningskoden CFC og eCCC-Bât udgør et strategisk greb til at sikre kalkulationen af bud og fastholde lønsomheden helt fra udbuddet. Læs vores særlige tekniske temaer for at fordybe dig i disse schweiziske standarder:

Art Construction er en uafhængig virksomhed: Den er hverken tilknyttet SIA, CRB, SUVA eller KBOB. Nævnte standarder og referencer henviser til disse organisationers udgivelser; udelukkende den officielle udgave er juridisk bindende.