Gå til indhold
Websted
🧱 CFC 272Malede gulve og harpikser: underlagets fugtighedKapitel 10 af 10 i sektionen

Gulvet blærer: diagnose af årsagen, ansvar og fuldstændig genopretning

Når et harpiksgulv blærer, skal malerentreprenøren identificere skadens fysiske årsag og måle underlagets restfugt. Du lærer at gennemføre en diagnose med kontradiktoriske borekerneprøver, at fastlægge de kontraktlige ansvar når der ikke foreligger en forudgående måling, og at fastlægge trinene i en fuldstændig sanering med fugtspærre.

Værd at huske

  • Normen SIA 251 fastsætter den maksimalt tilladte restfugt for at kunne påføre en syntetisk gulvharpiks.
  • Manglende kontrolmåling før påføringen medfører direkte malerentreprenørens tekniske ansvar.
  • Udtagning af borekerne med måling ved hjælp af calciumcarbid er den eneste destruktive diagnose, der ikke kan anfægtes i en tvist.
  • Genopretningen kræver fuldstændig fjernelse af den blærede film og påføring af en særlig dampspærrende primer.

Identificere blæredannelsens osmotiske oprindelse og dokumentere afretningslagets fugtighed

Blærer og afløsninger på et støbt gulv af epoxy- eller polyurethanharpiks optræder som regel nogle uger til flere måneder efter aflevering af arbejdet. I det tilbagevendende tilfælde med udførelse på et nyt cementafretningslag skyldes skaden næsten altid et osmotisk tryk eller en opbygning af spænding fra vanddamp, der er fanget under en tæt film. Når bindemidlet er påført et underlag med en fugtighed på tæt på 5 %, støder den opadgående kapillære vandvandring mod det tætte lag og forårsager et brud i den mekaniske vedhæftning i grænsefladen mellem afretningslag og harpiks.

Osmotisk tryk under harpiks
Fysisk fænomen, hvor fugt fanget i afretningslagets porøsitet opløser mineralsalte eller opløselige bestanddele i den dårligt tværbundne harpiks og danner en lomme af koncentreret væske, hvis osmotiske spænding hæver overfladefilmen til en permanent blære.

Den indledende visuelle diagnose er ikke nok til at afslutte undersøgelsen: Når man stikker hul på en blære, slipper der ofte en alkalisk væske med meget høj pH-værdi ud. Det er derfor fagmandens opgave at få underlagets tilstand dokumenteret gennem kontradiktoriske destruktive undersøgelser i nærværelse af byggeledelsen og afretningsentreprenøren.

  1. Vejledende ikke-destruktiv målingOpdeling af overfladen i et net og brug af et kapacitivt eller dielektrisk fugtmåler til at kortlægge områder med fugtophobning og lokalisere kritiske zoner.
  2. Borekerne af afretningslag og belægningUdtagning af prøver gennem hele afretningslagets tykkelse med en diamantkerneboremaskine, der arbejder tørt for ikke at forfalske betonens indre vandindhold.
  3. Måling med calciumcarbid (CM-flaske)Knusning af prøven udtaget i afretningslagets nederste tredjedel, nøjagtig afvejning og omsætning med carbid i trykflasken efter den normerede metode.
  4. Undersøgelse af filmens undersideVisuel og kemisk analyse af resterne, der sidder fast under den afrevne film, for at bekræfte et kohæsionsbrud i afretningslaget eller en manglende vedhæftning af primeren.

Fastlægge det økonomiske ansvar for skaden og gennemføre genopretningen

På byggepladser, der er omfattet af normen SIA 118 og Obligationsretten (CO), afhænger spørgsmålet om økonomisk dækning af sporbarheden af udførelseskontrollerne. Mens afretningsentreprenøren er forpligtet til at levere et afpasset underlag, bærer malerentreprenøren det fulde ansvar for skaden, hvis han har påført harpiksen uden forudgående at kontrollere underlagets restfugt. Uden et målingsprotokol kontrasigneret af byggeledelsen før byggepladsens start kan malerentreprenøren ikke påberåbe sig en skjult mangel ved afretningslaget.

Matrix over tekniske ansvar ved blæredannelse på fugtigt afretningslag
Konstateret situationKvalificering af manglenØkonomisk dækning
Ingen CM-fugtmåling før påføring af harpiksManglende undersøgelse af underlaget fra udførerens sideMalerentreprenør (100 %)
Dokumenteret korrekt CM-måling, derefter udefrakommende indtrængningUforudsigelig hændelse eller tredjeparts tæthedsfejlBygherre eller ansvarlig fagentreprise
Skriftlig formel underretning om afvisning af underlaget, udførelse beordretRisikooverførsel som følge af skriftligt påbudBygherre eller byggeledelse
Ingen tæthedsspærre under gulv på terrænKonstruktionsfejl i bygværketFordeling efter ekspertise (ingeniørfirma / byggeledelse)

Når virksomhedens ansvar er bekræftet, udelukkes delvis udbedring med pletreparationer på grund af differentialspændinger og risikoen for øjeblikkelig gentagelse omkring de reparerede områder. Fuldstændig genopretning er nødvendig efter en streng protokol. Det økonomiske overslag for en sådan sanering kan nå meget store beløb, ofte i størrelsesordenen to til tre gange den oprindelige pris for malerarbejdet, fordi det omfatter både bortskaffelse af affald og genopbygning af spærren.

  1. Fuldstændig mekanisk afrensningKraftig fræsning eller høvling af hele overfladen for at fjerne al den løsnede harpiks samt slamlaget eller den øvre del af afretningslaget, der er forurenet af salte.
  2. StålkugleblæsningKørsel med kugleblæsningsmaskinen under kontinuerlig udsugning for at åbne den mineralske porøsitet og opnå en egnet ruhed uden restestøv.
  3. Påføring af en fugtspærrePåføring af en særlig epoxyprimer, der tåler vandmættede underlag, påført i to krydsende lag med udstrøning af ovntørret kvartssand for at skabe den mekaniske forankring.
  4. Udstøbning af det nye overfladesystemUdførelse af den nye selvnivellerende eller filmdannende belægning efter fuldstændig hærdning af systemet, der blokerer restfugten.

Borekerne efter skaden og sanktion af manglende forudgående måling

Det hyppigste ekspertscenarie ved indendørs harpiksgulve er forekomsten af osmotiske blærer seks til atten måneder efter aflevering af arbejdet. Når en blære åbnes, konstaterer teknikeren en brakvandsagtig væske under tryk og et rent adhæsionsbrud helt ned til cementunderlaget. For at fastslå skadens årsag formelt og uden mulighed for tvist mellem byggepladsens parter nøjes den retslige eller forsikringsmæssige sagkyndige ikke med et kapacitivt overfladefugtmåler. Bevisproceduren kræver en destruktiv diagnose ved borekerne og direkte måling.

  1. Udtagning af prøver ved tør kerneboringAfretningskerner bores tørt, uden tilførsel af kølevand, for ikke at forfalske materialets vandindhold. Boringerne udføres i umiddelbar nærhed af de blærede zoner og i områder, der anses for sunde, til sammenligning. Kernen gør det også muligt at se, om der findes en spærre under harpiksen.
  2. Måling af restfugt efter Darr-metoden eller med carbidFragmenter udtaget i afretningslagets nederste og øverste tredjedel knuses og analyseres derefter ved tørring i ovn ved hundrede og fem grader (gravimetrisk Darr-metode) eller med calciumcarbidflaske. Normen SIA 251 fastsætter kravene til underlag for støbte gulvbelægninger. En målt værdi på mellem fire og fem procent massefugt i et cementafretningslags indre beviser, at der ikke var ligevægtstilstand under påføringsarbejdet.
  3. Eftersøgning af fugtspærren i det stratigrafiske snitMikroskopisk analyse af den udtagne harpikssektion gør det muligt at karakterisere den påførte primer. Fraværet af en særlig fugttolerant epoxyprimer eller en flerlags dampspærre bekræfter, at det udførte system var en almindelig tæt belægning, der var fuldstændig sårbar over for osmotisk tryk.

Det afgørende element i ekspertisen er gennemgangen af byggepladsdagbogen og udførerens egenkontrolskemaer. Hvis udførelsesvirksomheden ikke kan fremlægge nogen skriftlig protokol for fugtmåling før udførelsen, bliver dens tekniske ansvar uforsvarligt. Normerne SIA 251 og SIA 118 pålægger entreprenøren at kontrollere underlagets egnethed før ethvert indgreb. At påføre en filmdannende harpiks på et ikke-målt afretningslag svarer til stiltiende at acceptere underlaget, som det er.

Protokol for fuldstændig genopretning og økonomisk tilregning af skaden

Når den vandmæssige uforenelighed er påvist, garanterer ingen lokal reparation ved injektion eller lapning gulvets holdbarhed: den osmotiske væske vandrer sideværts og får kanterne omkring de reparerede zoner til at springe. Genopretningen skal være total. Byggepladsen skal genoptages fra afdækningen af afretningslaget til genopbygningen af et certificeret system, der modstår osmotisk tryk, eller udskydes, til betonen er fuldstændig tør.

Fordeling af indsatser og ansvar ved en blæreskade på fugtigt afretningslag
Trin i genopretningsprotokollenKrævede tekniske operationerTilregning af den økonomiske byrdeKontraktligt og normativt grundlag
Fuldstændig afrensning af harpiksenKraftig fræsning eller høvling, fjernelse af den løsnede film og af betonen forurenet af salteUdførelsesvirksomhed (maler-harpiksentreprenør)Pligt til at udbedre mangler efter Obligationsretten (CO) og normen SIA 118
Diagnose af det afrensede underlagKontrol af ruhed, kontrolborekerne og nye fugtmålinger med carbidUdførelsesvirksomhed (eller delt med ansvarsforsikringen)Obligatorisk forudgående kontrol efter normen SIA 251
Udførelse af dampspærrenPåføring af en særlig epoxyspærre til fugtigt underlag eller et cement-epoxysystemUdførelsesvirksomhed (fuldstændige udbedringsarbejder)Manglende indledende rådgivning og tilsidesættelse af den forudgående underretningspligt
Dæklag og overfladebehandlingUdlægning af ny selvnivellerende masse og polyurethantætningslagUdførelsesvirksomhedGenopretning i overensstemmelse med den oprindelige bestilling uden merpris for bygherren

De direkte omkostninger ved denne skade omfatter mekanisk høvling under industriel udsugning, bortskaffelse af affald via godkendt kanal, påføring af en særlig spærre til vandmættede underlag samt fuldstændig genpåføring af harpikssystemet. Hertil kommer ofte erstatninger for tab af driften af bygværket eller tvunget genhusning af brugerne, som er fastsat i entreprisekontrakten.

Krisehåndtering, ansvar og fuldstændig genopretning

Når osmotiske blærer trænger igennem en belægning støbt i syntetisk harpiks, afslører en alkalisk væske under stærkt tryk en restfugt, der er fanget i det mineralske underlag. På et cementafretningslag med næsten fem procent massefugt blokerer for tidlig påføring af et tæt epoxysystem uden dampspærre mørtlens normale afdampning. Det fangede vand opløser cementbindemidlets opløselige forbindelser og skaber en saltkoncentration, der tiltrækker fugt ved osmose og får overfladefilmen til at springe. Uden at have noteret en kontradiktorisk carbidmåling før indgrebet er udføreren frataget ethvert teknisk forsvar over for bygherren.

  1. Mekanisk afrensning og udrensning af underlagetFræsning eller kugleblæsning af hele den blærede polymeriserede film, omhyggelig fjernelse af de delamineredee mørtellag og industriel støvfjernelse for at frilægge cementens porer.
  2. Kontrolmåling og dampspærreKontrol af overfladens kohæsion og derefter obligatorisk påføring af en særlig epoxyprimer som fugtspærre, forenelig med fugtige underlag, før det selvnivellerende overfladesystem udføres igen.

Den økonomiske tilregning af denne fuldstændige udbedring påhviler udelukkende harpiksudføreren. Denne skade omfatter udgifter til fræsning, transport af restprodukter, genopbygning af systemet og tab som følge af lokalernes ubrugelighed. I overensstemmelse med Obligationsretten (CO) bærer håndværkeren udbedringen af mangler, der skyldes en åbenlys undladelse i forberedelsesfasen. Kun fremlæggelsen af en formel underretning, udarbejdet før arbejdet og påpegende det kritiske fugtindhold og kravet om en dertil beregnet spærre, ville fritage virksomheden. Uden en sådan meddelelse sker den fuldstændige genopretning for harpiksentreprenørens egen regning, og omkostningerne skal opgøres efter de sædvanlige regler for bud.

Ofte stillede spørgsmål

Hvem bestiller og finansierer den destruktive borekerne efter skaden?

Diagnosen ved borekerne bestilles som regel af bygherren eller dennes tekniske forsikring for at identificere skadens oprindelse. Undersøgelsesomkostningerne forskudsbetales i første omgang af den krævende part. Så snart målingerne viser, at blæredannelsen skyldes påføring på et for fugtigt afretningslag uden en passende spærre, viderefaktureres disse ekspertise- og laboratorieomkostninger fuldt ud til den udfører, der er ansvarlig for den manglende indledende kontrol.

Hvorfor giver et afretningslag med fem procent fugt blærer?

Ved fem procent massefugt indeholder et cementafretningslag en betydelig mængde frit, ubundet vand. Harpiksen danner en fuldstændig uigennemtrængelig film, der blokerer gasudvekslingen. Restvandet vandrer mod overfladen under påvirkning af temperaturudsving og opløser mineralsalte. Der opstår en koncentreret saltopløsning, der suger vand til sig ved osmose og udvikler et hydraulisk tryk, der er større end harpiksens vedhæftning.

Kan udføreren give afretningsentreprenøren, der leverede gulvet, skylden?

Nej. Afretningsentreprenøren leverer et arbejde, der er underlagt naturlige tørretider, som varierer efter den omgivende luftfugtighed. Før en tæt belægning påføres, har maleren eller harpiksentreprenøren en streng pligt til at kontrollere underlagets egnethed. Normen SIA 251 pålægger ham at måle restfugten. Hvis han påfører sit system på en ikke-tør mørtel uden at advare byggeledelsen, påtager han sig hele ansvaret for den deraf følgende skade.

Kan man nøjes med at reparere de synlige blærer uden at lave hele gulvet om?

En punktreparation er dømt til at mislykkes. Restfugten er stadig til stede under hele overfladen, og det osmotiske tryk vil blot vandre til de tilstødende områder, der stadig hænger fast. Desuden forurener væsken under blærerne mørtlen kemisk i overfladen. Det eneste varige indgreb er at høvle hele den mangelfulde belægning af, sanere afretningslaget og udføre en godkendt dampspærre, før et nyt system påføres.

Citerede tekster og standarder

  • SIA 251Støbte gulvbelægninger
  • SIA 118Generelle betingelser for udførelse af byggearbejder

I samme sektion