Træ som bærende materiale: træarter, klasser og fugtighed: udførelsesgrundlaget
Dette afsnit henvender sig til formænd, sjakbæmænd og byggeledere inden for trækonstruktion i Schweiz. Det samler de afgørende kriterier for kontrol og modtagelse af bærende træ lige fra aflæsning: nøjagtig måling af restfugtighed, afkodning af styrkemærkning, identifikation af uacceptable fejl, overholdelse af anvendelsesklasser og opbevaringsforhold på byggeplads i overensstemmelse med kravene i standarderne SIA 265 og SIA 265/1.
- 10kapitler
- 22 000ord
- 6sektioner i uddannelsen
- 60kapitler i alt
Værdier at huske 4
12 %
Reference-ligevægtsfugt i anvendelsesklasse 1
20 %
Kritisk fugttærskel, der fremmer svampevækst
150 mm
Minimumsafstand til terræn for ventileret opklodsning af træstabler
0.7 mm/min
Nominel forkulningshastighed antaget for nåletræ
Teknisk afgrænsning af det bærende materiale og ansvar ved modtagelse
Modtagelsen af skelet- og konstruktionstræ udgør den første kritiske milepæl for et bygværks bærende sikkerhed. Tømreren påtager sig ansvaret, så snart pakkerne overtages på byggepladsen. I henhold til art. 365 CO er entreprenøren ansvarlig for det materiale, han leverer, og skal straks anmelde enhver mangel, der kompromitterer bygværket. Forskrifterne i standarderne SIA 265 og SIA 265/1 kræver, at træets mekaniske, geometriske og hygrometriske overensstemmelse godkendes før enhver hejsning eller endelig samling.
| Kontrolleret parameter | Værktøj eller verifikationsmetode | Sædvanligt overensstemmelseskriterium |
|---|---|---|
| Restfugtighed i kernen | Kalibreret fugtmåler med isolerede spidser | Strikt overensstemmelse med den definerede anvendelsesklasse |
| CE-mærkning eller overensstemmelsescertifikat | Visuel kontrol af stempler og pakkeetiketter | Minimum klasse C24 eller GL24h afhængigt af dimensioneringen |
| Revnedannelser og vankant | Stållineal, kontrol af den midterste tredjedel | Ingen overskridelse af tolerancer for revnestørrelse |
| Planhed og lagringsnedfjedring | Vaterpas, snor og afstandsklodser | Kontinuerlig opklodsning 15 cm over terræn uden blivende udbøjning |
Et parti træ med en uegnet fugtighed eller for mange uregelmæssigheder medfører irreversible deformationer efter lukning af væggene. Den omhyggelige anvendelse af standarden SIA 265 forhindrer differenssætninger i skelettet, forskydning af samlinger på grund af forhindret svind og tunge tvister i forbindelse med delaminering af konstruktionslim.
Læringsforløb og kapitlernes operationelle logik
Forløbet af de ti kapitler følger den kronologiske og tekniske rækkefølge på byggepladsen: fra lastbilens ankomst til håndtering af brandsituationer, over fysisk sortering og materialets fysik. Denne pragmatiske fremgangsmåde giver praktikeren de nødvendige holdepunkter til at træffe beslutning om afvisning af leverancen i overværelse af chaufføren eller transportøren.
- Fase 1: Øjeblikkelig fysisk kontrol ved modtagelseKapitlerne B1-01 til B1-03 detaljerer måling af restfugtighed med modstandsfugtmåler med spidser, aflæsning af styrkestempler iht. standarden SIA 265 og opsporing af delaminering i limtræ.
- Fase 2: Beskyttelse og kvalitetssortering på byggepladsenKapitlerne B1-04 og B1-05 fastlægger reglerne for ventileret stabling for at undgå råd under tætte presenninger og definerer de acceptable geometriske grænser for knaster, revner og vankanter.
- Fase 3: Integration i det indre og ydre miljøKapitlerne B1-06 til B1-08 forbinder bygværkets ligevægtsfugt med anvendelsesklasserne, afgør behovet for træbeskyttelse i forhold til den konstruktive udformning og kvantificerer volumensvindet.
- Fase 4: Træbaserede komponenter og utilsigtet påvirkningKapitlerne B1-09 og B1-10 afklarer valget af træbaserede plader til afstivning og forklarer beregningen af det resterende bærende tværsnit under påvirkning af forkulning ved brand iht. gældende standarder.
📘 Sektionens kapitler 10
Restfugtighed i træ: Mål den ved modtagelsen og afvis det, der er for fugtigt
Behersk måling med isolerede spidser for straks at afvise træ, der er for råt.
Træ som bærende materiale: træsorter, klasser og fugtighedStyrkeklassificering: hvad mærkningen på en bjælke angiver, og hvad den forpligter til
Afkod styrkestemplerne for at garantere den bæreevne, som ingeniøren har foreskrevet.
Træ som bærende materiale: træsorter, klasser og fugtighedLimtræ: kontrol ved aflæsning og årsager til kassering
Opdag delaminering af lameller og tørrerevner, så snart kranen sænker byrden.
Træ som bærende materiale: træsorter, klasser og fugtighedOpbevaring af træ på byggepladsen: strøer, ventilation og presenning uden vandfælder
Undgå tætte overdækninger, der forvandler dine træstabler til ødelæggende dampbade.
Træ som bærende materiale: træsorter, klasser og fugtighedKnaster, revner og vankant: tilladelige defekter og kassationskriterier
Skeln mellem acceptable tørrerevner og strukturelle fejl, der kræver kassation.
Træ som bærende materiale: træsorter, klasser og fugtighedAnvendelsesklasse: tilpasning af træ til bygværkets omgivende fugtighed
Foregrib ligevægtsfugten for at forhindre kildning og blokeringer ved afsluttende byggearbejder.
Træ som bærende materiale: træsorter, klasser og fugtighedTræbeskyttelsesbehandling: hvornår det er nødvendigt, og hvornår konstruktionen er tilstrækkelig
Prioritér konstruktiv træbeskyttelse for at eliminere overflødige og dyre kemiske behandlinger.
Træ som bærende materiale: træsorter, klasser og fugtighedSvind og kildning: tag højde for spillerum i træets tre retninger
Beregn svindtolerancer nøjagtigt for at bevare boltesamlingers pasning.
Træ som bærende materiale: træsorter, klasser og fugtighedTræbaserede plader: OSB, krydsfiner og massivtræsplade – hvad bruges hvornår
Vælg den rette plade i henhold til dens reelle bæreevne som skive eller afstivning.
Træ som bærende materiale: træsorter, klasser og fugtighedTræ under brand: forkulningshastighed og bærende resttværsnit
Dimensionér det resterende bærende tværsnit for at sikre den påkrævede mekaniske modstandsevne ved brand.
