Gå til indhold
Websted
🧱 CFC 244Sektion 1 af 610 kapitler

Luftbehov, luftmængder og dimensionering: udførelsesgrundlaget

Denne sektion henvender sig til byggeledere, formænd og ventilationsteknikere og samler beregningsmetoderne for hygiejniske og funktionelle luftmængder til bolig-, erhvervs- og parkeringsbyggeri. Den fastlægger parametrene for lufthastighed, tryktab og varmegenvinding iht. standarden SIA 382/1 for at sikre en støjsvag, balanceret og energieffektiv installation uden driftsbelastende overventilation.

  • 10kapitler
  • 22 000ord
  • 6sektioner i uddannelsen
  • 60kapitler i alt

Værdier at huske 4

norme SIA 382/1

30 m³/h

Anbefalet minimal udeluftmængde pr. person i kontorlokaler

norme SIA 382/1

0,7 til 1,0

Vejledende luftskifte pr. time for vådrum i boliger

norme SIA 382/1

2 m/s til 3 m/s

Maksimal anbefalet lufthastighed i tilslutningskanaler for at undgå støj

norme SIA 382/1

80 %

Sædvanlig minimumsvirkningsgrad for varmegenvinding på veksleren i balanceret ventilation

Teknisk afgrænsning for luftteknisk dimensionering

Den lufttekniske dimensionering udgør det operationelle grundlag for montøren af balanceret ventilation. Inden for rammerne af CFC 244 griber faget ind lige fra fastlæggelsen af de nødvendige volumenstrømme for at sikre indendørs luftkvalitet, bygningsbevarelse og brugernes akustiske komfort. Dette arbejde bygger på kravene i standarden SIA 382/1. Fremgangsmåden består i at fastlægge mængden af hygiejnisk udeluft pr. person eller pr. areal, bestemme udsugningsluften i vådrum eller forurenede rum og derefter nøje afbalancere de samlede luftstrømme for at undgå enhver ukontrolleret over- eller undertryksætning af den tætte klimaskærm.

Montørens og projektlederens ansvar stopper præcist ved grænserne til de øvrige fag inden for afsluttende byggearbejder. Vurderingen af bygningens samlede varmebehov, valget af varmekilder og dimensioneringen af varmepumper hører under vvs-installatøren for varme (CFC 241). For ventilationsmontøren er en forvarmeflade eller efterbehandlingsflade blot en luftteknisk varmeveksler indbygget i kanalen, defineret ved et lufttryktab og geometriske pladskrav. Ligeledes stopper bortledningen af kondensat ved vandlåsens vandstandshøjde på ventilationsaggregatet; tilslutningen til spildevandsnettet påhviler vvs-montøren (CFC 250). Føringen af forsyningskablet til den lokale sikkerhedsafbryder hører under elektrikeren (CFC 232), mens programmeringen af bygningsautomationssystemet (CTS) tilhører automatikfagets specialist (CFC 238).

På det kontraktmæssige plan kontrollerer installatøren overensstemmelsen mellem udbudstegningerne og de faktiske forhold på byggepladsen. Hvis de foreskrevne luftmængder fører til for høje strømningshastigheder eller en luftteknisk ubalance, der er uforenelig med bygværkets ydeevne, skal entreprenøren straks anmelde manglen til byggeledelsen i overensstemmelse med den omhu- og underretningspligt, der er fastlagt i Obligationsretten (CO). Udførelse af et forkert beregnet kanalsystem medfører direkte virksomhedens ansvar ved afleveringsmålingerne.

Læsevejledning og kapitlernes opbygning

Forløbet gennem de ti kapitler i denne sektion følger et projekts kronologiske logik, fra definitionen af bruttobehovene til den endelige myndighedsmæssige dokumentation. Indlæringen starter med grundluftmængder for boliger (K1-01), hvor kaskadeventilation overfører udeluft fra sove- og opholdsrum til fugtige udsugningsrum. Det følgende kapitel (K1-02) detaljerer de fysiske og sundhedsmæssige konsekvenser af overdimensionering og påviser fordelen ved strengt at begrænse de cirkulerede luftmængder.

  1. Fastlæggelse af behov efter anvendelseKapitlerne K1-01 til K1-04 omhandler volumenberegningen i bolig- og erhvervsbyggeri. Kapitel K1-03 redegør for behovsstyring af kontorluftmængder via kuldioxidfølere, mens kapitel K1-04 løser den vanskelige integration af emhætter for at bevare den overordnede lufttekniske balance.
  2. Luftteknik og beregning af tryktabKapitel K1-05 anviser metoden til at identificere den dimensionerende strækning, summere rette rørstrækningers tryktab og enkeltmodstande samt dimensionere ventilatorerne uden unødigt overtryk. Kapitel K1-06 sikrer derefter den udvendige placering af udeluftindtag og afkast på tag eller facade.
  3. Specifikke anvendelser og energimæssige kravKapitlerne K1-07 til K1-10 behandler specialanlæg og myndighedskrav: behovsstyret ventilation af underjordiske parkeringsanlæg, styring af trykforhold i lufttætte byggerier, kanalføring ved omfattende renovering og dokumentation for varmegenvindingens virkningsgrad iht. standarden SIA 382/1.

For at få det bedste udbytte af denne vejledning skal byggelederen systematisk sammenholde de teoretiske data med målinger af lufthastighed og tryk udført på stedet. En installations overensstemmelse bedømmes ikke på papiret, men ved indreguleringsspjældet, differenstrykket over filtrene og det støjniveau, der måles ved brugerens øre i hvert opholdsrum.

📘 Sektionens kapitler 10

Luftbehov, luftmængder og dimensionering

Hvor meget luft pr. rum: stue, soveværelser, køkken og badeværelse

Styr forholdet mellem udeluft og udsugningsluft pr. rum for at afbalancere etageboliger perfekt.

Luftbehov, luftmængder og dimensionering

For meget luft koster dyrt: støj, træk og for tør luft om vinteren

Undgå klager over fløjtetoner og tør hals ved at eliminere overventilation i vinterperioden.

Luftbehov, luftmængder og dimensionering

Kontorer og mødelokaler: luftmængde pr. person, variabel belægning og luftkvalitetsføler

Tilpas tilførslen af udeluft i realtid efter faktisk personbelastning og CO2-målinger.

Luftbehov, luftmængder og dimensionering

Emhætten: udsugning, erstatningsluft og samspil med ventilationen

Kompenser effektivt for spidsbelastninger ved køkkenudsugning uden at bringe det balancerede anlæg ud af ligevægt.

Luftbehov, luftmængder og dimensionering

Beregning af tryktab: den mest ugunstige gren, fittings og reserve

Identificer den mest ugunstige luftvej for at vælge en perfekt tilpasset ventilator uden overforbrug.

Luftbehov, luftmængder og dimensionering

Luftindtag og afkast: afstand, højde, fremherskende vind og kortslutning

Placer facade- og tagriste korrekt for at forhindre enhver genindtagelse af afkastluft i bygværket.

Luftbehov, luftmængder og dimensionering

Underjordisk garage: grundluftmængde, spidsbelastning og kulilte-styring

Styr luftudskiftningen i underjordiske p-kældre efter kulilte-grænseværdier for at reducere energiregningen.

Luftbehov, luftmængder og dimensionering

En tæt bygning kræver ventilation: luftstrømsbalance og residualt undertryk

Hav styr på klimaskærmens lufttæthed for at sikre en nøjagtig afbalancering af de interne trykforhold.

Luftbehov, luftmængder og dimensionering

Ventilation af en eksisterende bygning: føringsveje, tabt højde og kompromiser

Integrer højtydende kanaler i eksisterende nedhængte lofter ved hjælp af kompakte og støjsvage løsninger.

Luftbehov, luftmængder og dimensionering

Hvad energien kræver: genvindingsvirkningsgrad, ventilatoreffekt og dokumentation

Valider varmevekslernes virkningsgrader og ventilatorernes specifikke elforbrug iht. de kantonale krav.