Gå til indhold
Websted
🧱 CFC 201 / 211.0Tolerancer SIA 414, prøvninger og modtagelseskontrol af underlagKapitel 6 af 10 i sektionen

Kerneboring og trykstyrkeprøvning af in-situ beton: hvornår og hvordan

Ved et ikke-konformt trykprøvningsresultat på prøvelegemer udgør kerneboring den tekniske metode til at fastlægge bygværkets reelle styrke. Dette kapitel præciserer den kontradiktoriske udvælgelse af boresteder, det minimale antal prøver, omregningsmetoden for mekaniske styrker og proceduren for svindfri tilstøbning af borehuller for at sikre bygningsdelens levetid.

Værd at huske

  • Destruktiv kerneboring anvendes kun efter konstateret svigt ved overensstemmelseskontrol på prøvelegemer.
  • Placering af borehuller kræver forudgående scanning med ferroscan for at skåne den primære bærende armering.
  • Den karakteristiske styrke på borekerner indregner en omregningsfaktor i forhold til standardiserede prøvelegemer.
  • Tilstøbning kræver en svindfri understøbningsmørtel påført på rensede, forvandede overflader.

Fastlæggelse af kontradiktorisk kerneboringsprogram og afsætning af borehuller

Når en serie kontrolcylindre eller -terninger ved 28 døgn ikke opfylder de statistiske overensstemmelseskriterier, opstår der tvivl om den støbte bygningsdels bæreevne. Den rådgivende ingeniør eller byggeledelsen kan da afvise bygningsdelen eller kræve supplerende undersøgelser. Indgrebet med kerneboring må ikke improviseres: det skal udføres efter en kontradiktorisk syns- og skønsprotokol, der er underskrevet i fællesskab af entreprenøren, den rådgivende ingeniør og det bemyndigede laboratorium. Denne fælles fremgangsmåde forhindrer enhver efterfølgende tvist om prøveudtagningens gyldighed, repræsentativiteten af de testede zoner eller kalibreringen af de udtagne borekerner.

Valget af placeringer beror på et strengt kompromis mellem betonens repræsentativitet og bevarelsen af konstruktionens statiske integritet. Områder med maksimale spændinger, såsom trykzoner i hårdt belastede bjælker eller rammehjørner, er udelukket. For præcist at lokalisere længde- og tværarmering er systematisk brug af en elektromagnetisk armeringsdetektor (ferroscan eller strukturgeoradar) obligatorisk før enhver boring. Gennemskæring af en bøjle eller en gennemgående stang ville forværre den tekniske tvist ved at forringe den lokale bæreevne.

Kriterier for prøveudtagning til vurdering af in-situ styrke
Tvivlszonens omfangMinimalt antal borekernerAnbefalet nominel diameterTilsigtet vurderingsnøjagtighed
Isoleret bygningsdel (dæk, væg, søjle)3 gyldige borekerner100 mm (slankhedsforhold 1:1 eller 2:1)Lokal vurdering af styrken
Større delafsnit (flere støbeafsnit)6 til 12 borekerner100 mm (50 mm tolereret under visse betingelser)Statistisk tilgang til homogenitet
Trangt område eller meget tæt armeringMindst 3 borekerner50 mm (tilslag D ≤ 16 mm)Forsigtig fortolkning med øget spredning

Fortolkning af mekaniske styrker og holdbar tilstøbning af udsparinger

Den klassiske fejl på en byggeplads består i direkte at sammenligne råstyrken af en borekerne trykprøvet i en presse med den specificerede styrkeklasse for støbte prøvelegemer (f.eks. C25/30 eller C30/37). Betonen, der er hærdet in-situ i en væg eller et dæk, har undergået hydratiseringsforhold, komprimering med stavvibrator og efterbehandling, som adskiller sig markant fra forholdene for et standardprøvelegeme opbevaret i vandmættet luft ved 20 °C. I henhold til de faglige regler for konstruktionsbeton anses den krævede karakteristiske in-situ styrke generelt for tilfredsstillende, når den når 85 % af den krævede styrke på standardiserede cylindre.

  1. Afretning og geometrisk klargøringBorekernens ender rettes til ved diamantskæring eller afrettes med svovl for at opnå plane trykflader, der er strengt vinkelrette på udtræksaksen.
  2. Korrektion for slankhedDen målte styrke korrigeres i forhold til prøvelegemets længde/diameter-forhold (optimalt forhold på 1,0 for terningækvivalent eller 2,0 for cylinderækvivalent).
  3. FugtkorrektionFugttilstanden på prøvningstidspunktet ændrer brudmekanismen: en vandmættet borekerne udviser en styrke, der er 10 til 15 % lavere end en lufttørret borekerne.
  4. Sammenligning med tilladelige grænseværdierDen rådgivende ingeniør sammenholder gennemsnittet af resultaterne og den laveste enkeltværdi med de kriterier, der er fastsat for den statiske sikkerhed.

Når undersøgelsen er afsluttet, skal entreprenøren straks udføre den konstruktive tilstøbning af de frembragte hulrum. Det er strengt forbudt at fylde disse udsparinger med rester af murebeton eller en standardmørtel blandet i hånden, da volumensvind vil skabe et ringspalterum, som ophæver enhver lastoverførsel og åbner adgang for vandindtrængning.

  • Let mekanisk oprømning og fuldstændig afstøvning af den cylindriske væg ved blæsning med tør trykluft.
  • Vandmætning af betonvæggene med rent vand uden stående vandfilm før påføring.
  • Montering af en tæt, mekanisk fastgjort forskalling ved gennemgående dæk eller vægge.
  • Støbning eller indstopning af en brugsklar, højstyrke- og svindkompenseret understøbningsmørtel eller finbeton.
  • Beskyttelse mod udtørring i mindst 72 timer ved påføring af en tætsluttende polyethylenfolie.

Prøveudtagningsstrategi og kontradiktorisk klassificering af det omtvistede område

Når et trykprøvningsresultat på prøveterninger fremstillet på betonværk eller på byggeplads ikke opnår den specificerede karakteristiske klasse, udgør kerneboring det afgørende tekniske middel til at afgøre tvisten. Prøvningen må ikke improviseres: den skal være omfattet af en kontradiktorisk syns- og skønsprotokol, der er underskrevet af den rådgivende ingeniør, byggeledelsen og entreprenøren, før kerneboremaskinen opstilles. Dette dokument fastlægger det konstruktionsmæssigt berørte område, metoden for vådboring, det akkrediterede prøvningslaboratorium og fordelingen af undersøgelsesomkostningerne i henhold til udfaldet af registreringen, jf. entreprisekontraktens regler.

Valget og antallet af placeringer afgøres ikke tilfældigt. Udtagning af en enkelt borekerne har ingen statistisk værdi og indebærer risiko for at kassere et fejlfrit bygværk på grund af en lokal luftlomme. For gyldigt at karakterisere et omtvistet betonvolumen (f.eks. et støbeafsnit af et dæk eller en gruppe vægge på samme bundplade) er en minimal prøvegruppe påkrævet: tre brugbare borekerner udgør den tekniske tærskel for at validere et lokalt gennemsnit, mens en serie på seks til ni borekerner er påkrævet, når den samlede spredning i partiet skal vurderes.

Placeringskriterier og tekniske begrænsninger ved kerneboring
BygningsdelMinimalt antal borekernerAnbefalet diameterPlaceringsbegrænsning
Systemforskalt væg (tykkelse ≥ 20 cm)3 borekerner pr. homogen zone100 mm (50 mm tolereret)Midterste tredjedel af højden, uden for støbeskel og uden for stenreder ved fod
Massivt dæk eller brodæk3 til 6 borekerner afhængigt af areal100 mmZone med minimalt bøjningsmoment, armeringslokalisering med ferroscan obligatorisk
Søjle eller trykpåvirket element3 borekerner (eller kombineret metode)50 mm (forhold L/D = 1,0)Undgå primær længdearmering; forudgående accept fra ingeniøren
Vandtæt bundplade (hvid boks)Mindst 3 borekerner100 mmBlindboring om muligt eller speciel forsegling tæt mod trykvand

Forudgående lokalisering af armering ved hjælp af en dæklagsmåler eller højfrekvent georadar forhindrer gennemskæring af bærende stål. Hvis der undtagelsesvis findes tværarmering i borekernen, skal den være vinkelret på trykaksen, og dens diameter må ikke overstige en fjerdedel af prøvelegemets diameter, da trykresultatet ellers erklæres ugyldigt.

Fortolkning af afvigelser og konstruktiv udbedring af udsparinger

Den klassiske fejl på en byggeplads består i direkte at sammenligne styrken målt på en borekerne med den krævede styrke på standardprøvelegemer (150 mm opbevaret i fugtkammer ved 20 °C). In-situ styrken i en bygningsdel er konstruktionsmæssigt lavere end styrken på kontrolprøvelegemer til overensstemmelseskontrol. Den faktiske komprimering, hærdningsforhold på byggepladsen, massivvirkning og mekanisk beskadigelse fra kerneboringen medfører en normal reduktion. I praksis regnes det konstruktionsmæssige krav til in-situ styrke for opfyldt, når den estimerede karakteristiske værdi når mindst 85 % af projektets specificerede cylinderstyrke, eller når den laveste enkeltværdi ikke falder under 75 % af samme værdi.

  1. Overskæring og afretning af endefladerBorekernens ender saves over for at opnå et slankhedsforhold højde/diameter mellem 1,0 og 2,0 (det normative ideal er et forhold på 1,0 for korte cylindre eller 2,0 for standardcylinder-ækvivalens). Trykfladerne afrettes ved påstøbning af svovlmørtel eller ved mekanisk planslibning.
  2. Konditionering og mekanisk prøvningStabilisering af fugttilstanden (opbevaring i laboratorieluft eller vandmætning alt efter undersøgelsens art) forud for kontinuerlig belastning til brud i en presse, der opfylder schweiziske metrologiske krav.
  3. Geometrisk omregningAnvendelse af formkorrektionsfaktorer for at omregne den målte råstyrke til værdien for en standardreferencecylinder (diameter 150 mm, højde 300 mm).
  4. Validering af anvendelighedDen rådgivende ingeniør genberegner den reelle bæreevne med in-situ værdien. Hvis 85 %-kriteriet er opfyldt, godkendes betonen uden afslag i bygværket.

Tilstøbning af kerneboringer forpligter holdbarheden og vandtætheden i et råhusarbejde. De indvendige vægge i det borede hul skal renses med højtryksspuling eller børstes mekanisk for at fjerne boreslam og derefter vandmættes uden overfladevand. Ved infrastrukturkonstruktioner eller bygningsdele udsat for store belastninger kræver metoden trykinjektion eller fast indstopning af en svindfri understøbningsmørtel eller finbeton baseret på polymermodificerede hydrauliske bindemidler, med en slutstyrke, der mindst svarer til den omgivende betons. I bundplader og vægge mod jord (vandtæt beton, hvid boks) skal forseglingen obligatorisk udføres med en epoxy-hæftebro eller en komprimerbar tætningsprop, der er tæt mod trykvand.

Krisesituation: uenighed ved syn og skøn samt konstruktiv udbedring

Når den mekaniske styrkeprøvning på borekerner bekræfter et konstruktivt underskud, eller når kontrollaboratoriets resultater afviger fra kontrolprøvelegemerne, går byggepladsen ind i en teknisk tvistfase. I henhold til Obligationsretten (CO) kan entreprenøren eller byggeledelsen anmode om en undersøgelse foretaget af sagkyndige jf. art. 367 CO for at formalisere observationerne kontradiktorisk før ethvert destruktivt indgreb eller forstærkningsforanstaltning.

  1. Kontradiktorisk registrering og afstivningUdfærdigelse af en syns- og skønsrapport underskrevet af den rådgivende ingeniør, formanden og bygherrens repræsentant. Hvis bærende bygningsdeles sikkerhed er truet af styrkeunderskuddet eller af svækkelsen fra selve kerneboringerne, skal der straks foreskrives kraftig understøtning under det berørte dæk eller dragere.
  2. Vurdering og afvejning af styrkerSammenhold den karakteristiske in-situ styrke fra kerneboringerne med den krævede styrke på standardcylindre. Betonen i en væg eller en søjle undergår en faktisk hærdning og komprimering, som afviger fra prøvelegemet opbevaret i fugtkammer. Ingeniøren skal genberegne de reelle brudgrænser, før der stilles krav om delvis nedrivning.
  3. Øjeblikkelig konstruktiv tilstøbningUdfør behandling af de cylindriske udsparinger for at genetablere den monolitiske funktion. Rens borehullets vægge med højtryksvand for at fjerne boreslam, mæt underlaget med vand, og støb derefter en svindfri understøbningsmørtel eller en tixotropisk fiberforstærket finbeton bag tæt forskalling.

I tilfælde af fortsat uenighed om fortolkningen af trykstyrkeværdierne eller konsekvenserne af overskåret armering kan bygherre gøre misligholdelsesbeføjelser gældende i henhold til art. 368 CO. Den endelige tekniske vurdering vil altid prioritere en forstærkningsløsning godkendt af ingeniøren, såsom pålimning af kulfiberlameller eller betonindstøbning, før nedrivning af bygværket tages i betragtning.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan vælges placeringen af borekerner, så bygningsdelen ikke svækkes?

Placeringen skal godkendes af den rådgivende ingeniør efter scanning med dæklagsmåler eller georadar. Zoner med maksimalt tryk, toppe af søjler, bjælkevederlag og umiddelbar nærhed af spændarmering skal absolut undgås. Prøveudtagning udføres fortrinsvis i dækkets geometriske midte i områder med reduceret bøjningsmoment, idet der sikres fuldstændig friholdelse af de primære bærende stænger for at bevare elementets resterende bæreevne.

Hvor mange borekerner skal der udtages for at godkende et omtvistet betonparti?

For et homogent undersøgelsesområde foreskriver schweizisk praksis en minimal prøvestørrelse på tre gyldige borekerner uden længdearmering for at fastlægge et repræsentativt gennemsnit. Hvis partiet dækker et stort areal eller volumen, såsom en bundplade på flere hundrede kubikmeter, omfatter boreprogrammet generelt seks til ni boringer for at anvende en pålidelig statistisk korrektion og isolere en eventuel ikke-konform blanding uden at kassere hele bygværket.

Hvorfor afviger in-situ styrken fra kontrolprøvelegemernes styrke?

Prøveterninger eller -cylindre opnår en ideel komprimering i laboratoriet og en standardiseret hærdning under vand eller ved 95 % luftfugtighed. In-situ betonen på byggepladsen er udsat for temperatursvingninger, overfladeudtørring, variabel blødning og faktiske komprimeringsforhold. Det er normalt og konstruktionsmæssigt accepteret, at den mekaniske styrke på borekerner udtaget in-situ ligger 10 til 15 % under prøvelegemernes værdi.

Hvad er den korrekte metode til at tilstøbe et kerneborehul?

Hullet skal have en ru overflade eller oprømmes mekanisk for at fremme vedhæftningen, hvorefter det afstøves fuldstændigt og renses for boreslam. Efter vandmætning af den omgivende beton i flere timer monteres en fastspændt og tæt bundforskalling. Udsparingen udfyldes derefter ved gravitation eller injektion med en højstyrke, svindfri injektionsmørtel eller understøbningsmørtel, som komprimeres uden luftblærer, hvilket sikrer tæthed og optagelse af trykkræfter.

Citerede tekster og standarder

  • CO art. 367undersøgelse af bygværket efter aflevering, reklamation over mangler og undersøgelse ved sagkyndige
  • CO art. 368bygherrens rettigheder ved mangler ved bygværket (afvisning, prisafslag, udbedring, erstatning)

I samme sektion