Værd at huske
- Det vandrette tryk, der er foreskrevet i standarden SIA 358, bestemmer linjelasten på håndlisten.
- Akselafstanden mellem stolperne multiplicerer den punktformige kraft og bestemmer direkte bøjningsmomentet ved stolpens fod.
- Det maksimale bøjningsmoment er koncentreret ved indspændingen, som er det kritiske brudpunkt for rækværker af metal.
- Profilets vægtykkelse forhindrer lokal bulning under ekstreme træk- og trykspændinger.
Overførslen af det vandrette tryk og beregningen af bøjningsmomentet ved foden
I bygningslåsesmedearbejde (CFC 274) hviler et rækværks stabilitet på et enkelt, men ubønhørligt mekanisk princip: enhver vandret kraft, der påføres den øverste liste, omsættes fuldt ud til et bøjningsmoment, der er koncentreret yderst i stolpens fod. Standarden SIA 358 fastsætter de vandrette nyttelaster, der skal tages i betragtning efter lokalernes anvendelse, typisk fra nul komma otte kilonewton pr. løbende meter for enfamiliebolig til over tre kilonewton pr. løbende meter i områder med publikum eller store forsamlinger. Denne lastoverførsel afhænger nøje af afstanden mellem to på hinanden følgende stolper.
- Stolpernes akselafstand
- Akselafstand målt mellem to på hinanden følgende bærende stolper i et rækværk; den bestemmer bredden af den flade, der opsamler det vandrette tryk, som overføres til hver fod.
Stolpernes akselafstand er ikke blot et æstetisk valg eller en bekvemmelighed for værkstedets opdeling. Hver stolpe optager et halvt fag på hver side af sin akse. For en linjelast q fastsat i standarden SIA 358 og en akselafstand e mellem stolperne bestemmes den vandrette punktkraft F, som optages i stolpetoppen, ved sammenhængen F lig med q gange e. For stor afstand koncentrerer et betydeligt tryk på ét enkelt lodret element. Går man fra en akselafstand på en meter til en akselafstand på en meter tyve, stiger den tværgående påvirkning øjeblikkeligt med tyve procent og overbelaster både forankringen og stolpens skaft.
Beregningen af momentet ved foden foretages ved at betragte stolpen som en lodret konsolbjælke, indspændt i bunden og fri i toppen. Højden h er momentarmen, målt fra fastgørelsesplanet for fodpladen eller indspændingshylsen til lastens angrebslinje på håndlisten, normalt mellem en meter og en meter ti. Bøjningsmomentet ved foden M beregnes som produktet af punktkraften F og højden h, hvilket svarer til formlen M lig med q gange e gange h. På en bolig-altan med en last på en kilonewton pr. meter, en akselafstand på en meter tyve og en højde på en meter ti når bøjningsmomentet en komma toogtredive kilonewtonmeter ved fodsvejsningen.
Valg af profilets tværsnit og godstykkelse over for risikoen for udrivning
Det er uvægerligt ved stolpens fod, at rækværker svigter ved styrkeprøver eller i egentlige skadestilfælde. De svigtformer, der observeres på byggepladsen, er konstante: plastificering af stålet ved overskridelse af flydegrænsen ved overgangen til fodpladen, revnedannelse i materialet langs svejsesømmen eller lokal bulning af trykzonen i et for tyndt rørprofil. For at holde disse spændinger under metallets tilladelige grænse skal låsesmeden vælge et tilstrækkeligt elastisk modstandsmoment Wel i planen vinkelret på rækværket.
| Profilets tværsnit (mm) | Tykkelse (mm) | Modstandsmoment Wel (cm³) | Vejledende maksimal akselafstand (m) | Følsomhed ved foden |
|---|---|---|---|---|
| Firkantrør 40x40 | 2,0 | 3,5 | 0,70 | Høj (risiko for bulning) |
| Firkantrør 50x50 | 3,0 | 8,5 | 1,20 | Lav (god balance) |
| Fladjern 50x12 | 12,0 | 5,0 | 0,80 | Middel (synlig eftergivelighed) |
| Fladjern 60x15 | 15,0 | 9,0 | 1,30 | Meget lav (stor stivhed) |
| Rundrør 42,4 | 2,6 | 3,0 | 0,65 | Høj (plastisk deformation) |
Vægtykkelsen er den afgørende variabel, som alt for ofte ofres af hensyn til indkøbsomkostninger. Et firkantrør på fyrre millimeter med en tykkelse på en komma fem millimeter har et teoretisk tiltalende inertimoment, men dets trykkede væg risikerer lokal bulning længe før den samlede kraft når den beregnede flydegrænse. I let metalarbejde efter schweizisk god byggeskik er en mindstetykkelse på tre millimeter for hule stålprofiler påkrævet, så snart akselafstanden overstiger en meter. For massive profiler, f.eks. fladjern monteret på højkant, skal tykkelsen forhindre sidelæns udknækning under bøjning.
- Fastlæggelse af anvendelsesklassenBestem den vandrette nyttelast efter standarden SIA 358 ud fra, om zonen har offentlig eller privat adgang.
- Fastlæggelse af den geometriske akselafstandMål fagenes længder og fordel stolperne med en regelmæssig akselafstand, normalt mellem otte hundrede og tolv hundrede millimeter.
- Beregning af indspændingsmomentetGang trykket med akselafstanden og med listens højde for at få det påvirkende moment ved terrænet.
- Kontrol af modstandsmomentetKontroller, at den beregnede maksimale spænding ikke overskrider det valgte ståls flydegrænse med den krævede sikkerhedsmargen.
Sammenhæng mellem akselafstand, SIA-tryk og påvirkning af stolpen
I bygningsmetalarbejde styrer akselafstanden mellem stolperne direkte den forskydningskraft og det bøjningsmoment, der overføres til hvert forankringspunkt. Efter standarden SIA 358 i forbindelse med lastforudsætningerne i standarden SIA 261 påføres det vandrette nyttetryk på håndlisten, normalt en meter over færdigt gulv. For en linjelast på 0,8 kN/m i etageboliger eller 1,6 kN/m på steder med forsamlinger optager hver stolpe den last, der svarer til dens påvirkningsbredde. En større akselafstand øger proportionalt trykket i toppen og forstærker væltningen ved dækket.
Momentet ved foden er produktet af den optagne vandrette kraft og momentarmen til forankringspunktet. Med en akselafstand på 1,00 m og en last på 0,8 kN/m i 1,00 m højde er det nominelle ufaktoriserede moment 0,80 kNm. I brudgrænsetilstandene overstiger den faktoriserede værdi 1,10 kNm. Hvis håndlisten ligger i 1,10 m højde, eller hvis stolpen går ned langs dækkets kant ved sidemontering med en lasket på 150 mm, når den frie højde 1,25 m. Momentet ved foden overstiger da 1,50 kNm, hvilket udelukker tynde rør.
| Akselafstand | Optaget tryk | Moment ved foden | Vejledende profil | Mindstetykkelse |
|---|---|---|---|---|
| 0,80 m | 0,64 kN | 0,64 kNm | Firkantrør 40x40 | 3,0 mm |
| 1,00 m | 0,80 kN | 0,80 kNm | Firkantrør 50x50 eller fladjern 60x12 | 3,2 mm / 12 mm |
| 1,20 m | 0,96 kN | 0,96 kNm | Rektangulært rør 60x40 | 4,0 mm |
| 1,50 m | 1,20 kN | 1,20 kNm | Rektangulært rør 80x40 eller fladjern 70x15 | 4,0 mm / 15 mm |
Indspænding ved foden og mekanisk overførsel til råhusarbejdet
Indspændingen i bunden er rækværkets nervepunkt. En stolpe svigter sjældent midt på: den deformeres eller brister lige ved sin fastgørelsesfodplade. Ved montering på dæk såvel som ved sidemontering udsættes fodpladen for kraftig bøjning fra væltningsmomentet. Er dens stivhed utilstrækkelig, bøjer pladen, forrykker forankringsskruernes flugt og skaber en uønsket løftearm, der river dyvlerne ud af betonen. Fodens stivhed er direkte afgørende for stolpens effektivitet.
- Fodpladens stivhedAnvend en stålplade på mindst 10 til 15 mm tykkelse for at forhindre enhver egendeformation under dyvlernes træklinje og sikre en ensartet spændingsfordeling til betonen.
- Udførelse af kantsvejsningenLav en affasning på tykke vægge og læg en kontinuerlig sømlig rundt om hele stolpen med tilstrækkelig sømtykkelse og uden randkærv i trækzonen.
- Afstand mellem borehullerSørg for tilstrækkelig afstand mellem stolpens akse og fastgørelserne, så der opnås en effektiv indre momentarm, samtidig med at de foreskrevne kantafstande på dækket til forankringerne overholdes.
- Understøbning og underlag under fodpladeUndgå punktvise underlagsskiver, der efterlader et hulrum under metallet; udfyld underlagsrummet med en svindfri indstøbningsmørtel for at fjerne enhver sekundær bøjning af dornene.
Sidemontering mod dækkets kant giver en stor mekanisk fordel i forhold til montering på dækket. Når forankringspunkterne placeres med 120 til 200 mm lodret afstand på en forstærket lasket, øges den indre momentarm mellem den trykkede og den trukne dyvel kraftigt, hvilket tilsvarende deler udrivningskraften i betonen. Uanset hvilket system der vælges, koordinerer låsesmeden akselafstanden mellem stolperne, profilets inertimoment og indstøbningsmåden, så der dannes en homogen styrkekæde fra balusterfyldningen til den bærende konstruktion.
Svigt ved stolpefoden: akut diagnose og afhjælpende foranstaltninger
Ved trykprøver eller afleveringen på byggepladsen er en blivende deformation, en udrevet forankring eller et tørt smæld tegn på brud i kraftkæden. Det er uvægerligt ved stolpens fod, at det mekaniske brud indledes: bøjningsmomentet koncentrerer her hele væltningsmomentet. Står man over for en stolpe, der bøjer under den last, standarden SIA 358 foreskriver, skal låsesmeden straks sikre kantzonen for at forhindre styrt ned i dybet og derefter stille en metodisk diagnose uden at skjule fejlen.
- Plastificering af profilvæggen: røret trykkes sammen eller folder sig lige over svejsesømmen. Det afslører en utilstrækkelig ståltykkelse i forhold til momentet ved foden. Udbedringen kræver indvendig forstærkning med en massiv stålkerne svejst igennem eller direkte udskiftning af stolpen med et profil med større tværsnit og inertimoment.
- For stor bøjning af fodpladen: en for tynd fodplade virker som løftearm (prying-effekt) og forstørrer udrivningen på fastgørelserne. Montering af en trekantet afstivning eller påsvejsning af sidekilepladere stiver indspændingen af og mindsker den lokale bøjning af fodpladen.
- Løsrivelse af betonforankringen: et keglefomet udbrud i betonen tyder på for lille kantafstand eller en overvurdering af momentarmen. Hvis underlaget tillader det, flytter låsesmeden fastgørelsesaksen eller ændrer fodpladen til en forankring i brystningens facade med godkendt kemisk mørtel.
- Uforholdsmæssig akselafstand mellem stolper: når håndlisten bøjer for meget og overbelaster nabostolpen, halverer en ekstra mellemstolpe det vandrette tryk, som hver stolpe optager, og bringer bøjningsmomentet tilbage inden for det oprindelige profils elastiske grænse.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan genberegnes momentet ved foden, hvis arkitekten hæver rækværkets højde til 110 cm?
Bøjningsmomentet svarer til produktet af det vandrette tryk og den lodrette momentarm. For en højde forøget til 110 cm og en linjelast efter standarden SIA 358 fordelt på en akselafstand på 1,20 m vokser momentarmen med 10 %. Denne stigning kræver en ny beregning af stolpens nødvendige modstandsmoment, hvilket normalt tvinger til at øge rørets tykkelse fra 3 mm til 4 mm eller at forøge tværsnittet.
Kan et for tyndt rørprofil kompenseres ved at fylde det med støbt beton?
Nej, denne empiriske metode er forbudt i bygningslåsesmedearbejde. Uarmeret beton støbt i et hult rør giver ingen pålidelig vedhæftning og forbedrer ikke bøjningsmodstanden i indspændingszonen nævneværdigt. Desuden fremmer restvand, der er fanget i skaftet, indvendig korrosion af stolpen. Kun indsættelse af en massiv stålmuffe, tilpasset og mekanisk svejst i foden, genopretter det krævede modstandsmoment.
Hvorfor foretrække sidemontering frem for montering på dæk?
Sidemontering mod dækkets kant øger den samlede momentarm, men fjerner problemet med gennemføring gennem gulvets tætningslag. Ved stolpefoden optages udrivningskræfterne af et par dyvler, der hovedsageligt arbejder i forskydning og ren træk over en forlængelig fodpladehøjde. Det undgår at svække betondækkets overkant med lodrette boringer for tæt på kanten.
Fra hvilken akselafstand mellem stolper skal den øverste liste obligatorisk deles?
Stolpernes akselafstand alene dikterer ikke delingen, men håndlistens varmeudvidelse kræver en glidemuffe for hver 6 til 8 løbende meter. Mellem stolperne øges det vandrette tryk, der er koncentreret ved hver stolpes fod, betydeligt efter standarden SIA 358, hvis akselafstanden overstiger 1,50 m. At reducere akselafstanden til mellem 1,00 m og 1,20 m er teknisk set mere økonomisk end at overdimensionere alle stolperne.
Citerede tekster og standarder
- norme SIA 358Rækværk: krav til geometri, brugbare højder, nyttelaster og sikring mod fald
- code des obligationsGenerelle regler for entreprisekontrakten, reklamation over mangler ved værket og entreprenørens forpligtelser
